(Fra Rømer.nu) Kong Christian den 5. besøgte Bornholm i 1687, og tilsyneladende Poul Ancher prædikede for kongen i Allinge den dag og gik da At døbe Jakob Sode's søn bagefter, og kongen tilbød at være "Fadder" (vidne eller gudfar) til barnet, og dermed var barnet Opkaldt efter kongen. Blandt dem der mødtes med kongen var "Archeliemester" Niels Jørgensen. Besøget gav anledning til mindetabletterne i de fire kirker, som han Besøgte, nemlig: Rønne, Allinge, Svaneke og Nexø. Mindetablet i Rønnes kirke gik tabt. Følgende blev skrevet på mindesmærket i Kirken i Allinge: "Anno 1687 den 7 Maÿ Er Hans Kongl. Maÿ. Kong Christian den 5 til en glædelig aumindelse For dette lands Indbÿggere Hid til Borringholm med 6 Fregatter for Sandwieg andkommen, og efterat Hans Kongl. Maÿ. Haude beseet Slottet Hammershuus forreiste hand strax til Rønne Hörte der Prædiken den 8 Maÿ samme dag Reiste Hand til Suannike og bleu der til den 11 Maÿ begaf sig derfra til Christiansøe; siden formedelst en Contrarie wind og Storm Paa Hiemreisen Kom Hans Maÿ. tilbage igen til Sandwieg den 13 Maÿ losserede indtil Archeliemesters Niels Jörgensens i Sandwieg den förste Pindzedag som uar den 15 Maÿ uar Hans Kongl. Maÿ. I Allinge Kirke og hörte Hans Erwerdig Heds Proustens Herr Pouel Anchers Prædiken til Höimessen som der til uar bestilt døbte Prousten samme tid Sognepræstens Herr Jacob Jensens Sodis Barn, som bleu Kaldet effter Kongens eget Naun Christian Hans Kongl. Maÿestett erböd sig at uære fadder, skichte for sig til daaben Høÿedle og Welbaarne Obrister OberCommandant og Ambtmand her ouer landet Herr Johan Diderich von Wettberg Herre til Østerup-Gaard, der alle ting i Allinge Kirke uar forrettet, drog Maÿst til Sandwieg igien begierrede strax aftensangs Prædiken aff SognePræsten Herr Jacob Jensen Sode, at Holdis i logomentet Paa En Sall til Niels Jørgensens, Huilket der det uar effterkommet gick strax Hans Kongl. Maÿ. til Seils og kom lÿcke lig til Kiöbenhaufn med sine mange medfølgende Herrer, Denne taule er opsat Effterkommerne til Aumindelse, EME Fecit." Fra Nørre Herred Tingbog 1678-1684: August 5, 1681: For Olsker Sogn: . . . 10. er ganske øde og uden bygning og jorden bruges af Niels Jørgensen i Sandvig og da jorden er ringe kan der ikke betales mere end halv landgilde. Ingen vil antage jorden mod huld skat. September 23, 1681: Restancer fra Olsker Sogn: . . . 10. Løssebech stelle er et øde brug ligger under Forefod (Faareavl?) og ingen hus paa, kunde ikke betale mere end halv jordebogsskat for 1678, deraf bekommes, og derfor blev forundt Niels Jørgensen i Sandvig. March 16, 1683: Øde og forarmede i 1682: . . . Olsker Sogn: . . . 10. Er ganske øde uden hus eller bygning. Grunden bruges af Niels Jørgensen i Sandvig mod den halve landgilde og kontributionsafgift. Fra Bornholm's Jordebog af 1689: Nøreherrit, Olskier Sogn, Bunde, Nr. 10: øde, Niels Jørgensen Suarer. Fra Bornholm's Jordebog af 1696: Nøreherrit, Olskier Sogn, Bunde, Nr. 10: Niels Jørgensens arvinger. Fra Hammershus Birketingbog 1688-1701: December 9, 1695 side 154b: Berild Clausen fik et brev som blev fundet i Henrich Nielsen indskrevet i protokollen. Brevet er udateret med skrevet af Henrich Nielsen og omfatter et anklageskrift mod Hans og Peder Nielsen. De to brødre havde slaaet og truet ham og hans hustru da de bragte mad ud paa marken til deres høstfolk under den den forige høst. Da de efter forbøn fra Laurits Gummeløs, præsten og deres søster var mødt for at forliges i deres deres salige fader Niels Jørgensens hus med Hans, og Peder Nielsen samt Hans Nielsens hustru var de blevet mødt med vold og trusler paa livet, ja endnu med slag og spark og knivdragelse endnu i præsten og Laurits Gummeløs overværelse. I brevet nævner Henrich Nielsen at han ville føre æressag med dem. August 30, 1696, side 179b: Laurits Nielsen Gummeløs fra Hasle stævnede Elisabeth sal. Henrich Nielsen. Da Berild Clausen ikke var til stede, lod enken Mogens Clausen svare for hende. Laurits Gummeløs fordrede penge ud af den gaard hun bor i og den tilliggende jord. Da børnenes værger var tilstede gav dommeren Laurits Gummeløse lov til at føre sagen uanset Berild Clausen ikke var til stede. Det var uafsluttede afregninger efter arkelimester Niels Jørgensen, der døde i 1693. Hartvig Villumsen fra Allinge vidnede, at han havde hørt at Henrich Nielsen havde sagt i sin stue, at han havde udredet alt til Hans Nielsen, en del til provsten og Peder Nielsen, men at han manglede Laurits Gummeløses del. Mogens Clausen mente at Laurits Gummeløse skulle bevise dette med "død mands haand og Segl". Knud Michelsen fortalte at Henrich Nielsens moder Margrete sal. Niels Jørgensen flyttede til Laurits Gummeløs i Hasle da hun blev gammel. Hun havde midler - maaske 500 Rdl., men han vidste ikke hvor hendes midler blev af, fordi han netop var i København sammen med Henrich Nielsen og Elisabeth, da hun flyttede til Hasle. October 19, 1696, side 185b: Laurits Nielsen Gummeløs i Hasle lod læse et indlæg angaaende hans hustru Anne Dorthe Nielsdatters arvepart efter hendes sal. fader Niels Jørgensen. November 9, 1696, side 186a: Landprovsten Poul Ancher ønskede svar fra enken Elisabeth sal. Henrich Nielsen om hun ikke var vidende om, at hun skyldte ham pantepenge til i alt 9 Sdr. Hvilket Elisabeth benægtede. I stedet krævede hun efter et specialregnskab 94 Sdr. 2 Mk., samt krævede hendes mands arvepart efter sin moder Margrete sal. Niels Jørgensen paa i alt 195 Rdr. 3 Mk. og 2-1/4 Skilling. Hendes fordringer ville hun ville bevise paa næste ting. July 12, 1697, side 191b: Laurids Gommeløs af Hasle lod tinglyse et forbud til Mogens Clausen om at sælge sal. Niels Jørgensens gaard og jord før der var faldet dom i Landstinget, saaledes at han kan fa frigivet sin hustrus arv, der staar i gaarden. Fra Hammershus Birketingbog 1715-1742: April 4, 1718, side 89b: Hans Hansen fra Olsker kom paa egne og sin svoger Jørgen Hansen fra Sandvigs vegne, samt Giertruds sal. Peder Andersen fra Rø, vegne. De fremlagde en landstingsdom fra 20de November 1709, der dømte dem til at være værge for en del børnegods efter deres sal. moder, som deres broder Hans Hansens børn - [Hans Hansen blev dømt for mordet paa Henrich Nielsen i 1695, hvorefter han flygtede.] Hans Hansen havde skrevet en fuldmagt, dateret 1st September 1717 i Hamburg - som overlod alle arvelodder til sine søskende og hans svogre paa Bornholm. Hans Hansens breve var desuden underskrevet af hans dattermand Claus Shatt ogsaa boende i Hamburg.